Clairvoyance
og Energiarbejde
Alt omkring os mennesker er energi, du og jeg er energi. Alt har en vibration / frekvens som kan være mere eller mindre i balance. Jeg mærker via mine clairvoyante evner din vibration, og jeg ser dig, som det hele menneske du er. Jeg fornemmer, hvad der rører sig i dig lige nu, både fysisk og mentalt.
Du vil gennem spirituel rådgivning få værktøjer til at blive mere bevidst omkring dig selv, og via healing arbejder vi på at balancere dine energier.
Sessionen foregår i trygge og rolige omgivelser med respekt for dig og processen.
Zoneterapi
Zoneterapi foregår via tryk og massage af punkterne under fødderne, de såkaldte reflekszoner. Dine indre organer, dit lymfesystem, dit væv og dit energisystem stimuleres, renses og balanceres. Din fysiske krop lindres og eventuelle spændinger og blokeringer løsnes.
Zoneterapi er i sig selv en behagelig og afslappende oplevelse, som med god gavn kan bruges forebyggende og som selvforkælende omsorg.
Sessionen foregår i rolige og afslappede omgivelser, hvor samtale vil være en naturlig del af behandlingen.
Du vil føle dig lettere og mere balanceret bagefter med en følelse af fornyet energi og overskud.
Zoneterapi Kombi
Zoneterapi Kombi er for dig der er nysgerrig på mere.
En kombination af zoneterapi, energiarbejde og spirituel rådgivning.
Sessionen foregår med samtale under zoneterapi delen, men ellers i stilhed og fordybelse i sidste del. De input der kommer formidler jeg til dig undervejs.
Om Berit
Mit navn er Berit Brixen Jørgensen. Jeg er 57 år og mor til tre voksne børn. Jeg har tidligt i mit liv været fascineret og draget af det spirituelle, og at der er mere mellem himmel og jord end det blotte øje kan se.
Det har derfor været naturligt for mig at søge råd og vejledning hos alternative behandlere, når jeg selv har haft ubalancer i kroppen i form af stress i systemet, allergier og dårlig ryg.
Min nysgerrighed og passion gjorde, at jeg tog uddannelsen som zoneterapeut og efterfølgende clairvoyant og energiarbejder. Jeg ønsker at bidrage til en større forståelse af det indre, samt åbne og forstå mønstre, som kan være afgrænsende for livet.