Clairvoyance og Energiarbejde
Alt omkring os mennesker er energi, også du og jeg og alting udsender en frekvens/vibration. Clairvoyance betyder klarsyn. Det er evnen til at se energi med det indre øje.
Jeg mærker ind i din vibration, og via mit klarsyn får jeg informationer i form af billeder. Med min klarhørelse får jeg informationer i form af ord og sætninger. Med klarfølelsen mærker jeg, hvordan du har det i kroppen og i sindet, hvor der eventuelt er ubalancer, spændinger og blokeringer.
Det betyder, at jeg får beskeder til dig om, hvordan du har det lige nu og her.
Alle mennesker får oplevelser gennem livet, som påvirker psyken og kroppen. Mange af disse gemmer sig i vores ubevidste sind og kan gøre, at vi reagerer uhensigtsmæssigt i bestemte situationer.
Nogle sætter sig som traumer, andre som mindre ubevidste begrænsninger. Fælles for dem er, at det er følelser, vi har gemt af vejen, eller ikke har anerkendt.
Jeg ønsker med sessionen, at give dig større bevidsthed omkring dig selv, belyse ting som måske kan give dig mere selvindsigt og hjælpe med at forløse eventuelle blokeringer. Kom med et åbent sind og nysgerrighed, så får vi energien til at fylde sammen.
Når du kommer hos mig, ved jeg ikke noget om dig på forhånd. I trygge omgivelser foregår sessionen siddende eller liggende.
Med ro og fordybelse kigger jeg ind i din energi. Jeg belyser, det jeg mærker, ser, hører og føler. En healing går i gang undervejs, som blot føles behagelig og afslappende. Energien flyder hen, hvor du har brug for at blive renset og der skabes flow.
Der kommer kun informationer, som du er klar til at høre. Jeg guides via universet, til at give dig indsigter og støttende energi, som du har brug for her og nu.
Lige meget hvad jeg formidler, har du altid dit eget frie valg, til at gøre med det, hvad du vil. Og selvfølgelig har du også ansvaret for dit eget liv.
En session foregår i dyb respekt og varer ca. 1 time. Som en naturlig del af sessionen vender vi det, der kommer frem.
Normalt vil du føle dig afbalanceret og mærke velvære i kroppen bagefter. Måske har du fået nogle beskeder at reflektere over, som kan hjælpe dig til at være mere autentisk i dig selv. Sandsynligvis har du også fået nogle værktøjer, til at komme videre med.